Aftaler er booket og info bøger er indkøbt

Der er sket mange ting i denne uge. I går var jeg ude at få en øl efter en fed koncert og blev spurgt af en mand jeg ikke havde mødt for første gang i går, hvad mit højeste ønske var, og tanken om et barn var det der dukkede op. Jeg fik fortalt om nogle andre ønsker for mit liv - for nu var han umiddelbart ukendt for mig, og vi sad blandt andre, så havde ikke lyst til at åbne så meget op for posen. Men det at få og føle tanken, at det for mig er det største, var meget givende for mig, og gjorde mig glad. Det giver mig en sikkerhed i en tid, hvor jeg ikke vakler, men det er jo et livsændrende ønske mod usikker grund fra, hvad jeg kender og ellers lever i. For at være med på sidelinjen hos veninder og søster er jo på ingen måde ikke det samme.

I onsdags fik jeg bestilt tid på Riget til en skanning af mine æggeledere, så jeg kan få vished om hvor meget liv der er tilbage. Ud fra tanken om at vide, hvor meget hjælp jeg skal gå efter, og dermed også igen skulle tage et valg. Et aktivt valg. Det er et led af et forskningsprojekt, og det bliver spændende og lidt nervepirrende at skulle igennem. Men jeg vil få vished, og det vil føre mig videre. Der er noget tid til, hvad jeg tænker egentlig er godt, for så kan jeg få alle tankerne med.

En ting er jo, at jeg til tider føler, jeg skal forsvare, at jeg har lyst til at få barn alene, og det er drønhårdt. For det er jo en lyst, der ikke kan forklares i detaljer. Jeg ved, at det er fordi, jeg gør det alene og spørgsmålene sikkert stilles i god mening. Men ingen kvinder i par skal forsvare deres lyst til børn så dybt, fordi det er det naturlige. Fair at der er mange ting, der skal vendes, og det er jo fedt også at have nogle at snakke med om alle mine tanker - og deres. Men kan ikke gøre det uden støtten også, som jeg  heldigvis har fra mange. Og den vil jo nok komme fra de sidste også i løbet af processen - det håber jeg i hvert fald.

På vej mod en ny start...

Fik en god idé i dag på vej til den lokale hobbyshop - at starte en blog, hvor jeg får luft for mine tanker og deler mine interesser. Grunden er, at jeg har ret mange tanker for tiden, fordi mit liv har kurs mod en større omvæltning. Jeg takker af hele mit hjerte, at en rigtig god veninde satte gang i alle disse tanker i maj - nemlig at tænke grundigt over min stigende alder og manglende kæreste og alligevel give liv til et kært barn.

Hun er en veninde nogle år yngre end mig, hvor alt skete på to år - kæreste, flytte sammen, få hund, blive gift borgerligt, få barn nummer ét og viet anden gang i kirken - og nu på tredje år venter hun barn nummer to.

Hun sad, hvor jeg sidder nu i min sofa og sagde, at hun havde noget, hun gerne ville sige og havde tænkt længe over. At hun synes, at jeg skulle tage aktivt stilling til det at få barn - også selv om det umiddelbart skulle være alene. Hun sagde videre, at hun ser mig som en person, der vil kunne klare det, selvom det bliver hårdt. Samtidig med at hun mindede mig om hvor stor en gave de kære små er.

Det skal lige siges, at jeg har tænkt, at børn skulle jeg have med en mand, og at jeg ellers skulle have et andet liv, hvor jeg så ville have muligheder for rejser og dyrke mine interesser. Men den måde hun sagde det satte noget igang i mig - det rørte mig! Rørte noget, der egentlig allerede var startet.

I de sidste forhold jeg har haft, har drømmen om børn dukket op, men forholdene har bare ikke haft det rigtige grundlag. Så de kom ikke så langt.

Nu har jeg tænkt hele sommeren og delt mine tanker med gode veninder - de fleste med et GO-GIRL attitude og et par enkelte med stor forbeholdenhed med forskellig begrundelse. Og nu har jeg sat lavinen i gang - har tid både hos lægen og på Riget inden for de næste tre måneder. Det er dog stadig kun startsperioden, men det mest spændende er at jeg er i gang. At jeg har taget et valg - vendt og drejet det... Det bliver hårdt, men det bliver også mere end meningsfyldt. Glæder mig!