lørdag den 31. august 2013

Aftaler er booket og info bøger er indkøbt

Der er sket mange ting i denne uge. I går var jeg ude at få en øl efter en fed koncert og blev spurgt af en mand jeg ikke havde mødt for første gang i går, hvad mit højeste ønske var, og tanken om et barn var det der dukkede op. Jeg fik fortalt om nogle andre ønsker for mit liv - for nu var han umiddelbart ukendt for mig, og vi sad blandt andre, så havde ikke lyst til at åbne så meget op for posen. Men det at få og føle tanken, at det for mig er det største, var meget givende for mig, og gjorde mig glad. Det giver mig en sikkerhed i en tid, hvor jeg ikke vakler, men det er jo et livsændrende ønske mod usikker grund fra, hvad jeg kender og ellers lever i. For at være med på sidelinjen hos veninder og søster er jo på ingen måde ikke det samme.

I onsdags fik jeg bestilt tid på Riget til en skanning af mine æggeledere, så jeg kan få vished om hvor meget liv der er tilbage. Ud fra tanken om at vide, hvor meget hjælp jeg skal gå efter, og dermed også igen skulle tage et valg. Et aktivt valg. Det er et led af et forskningsprojekt, og det bliver spændende og lidt nervepirrende at skulle igennem. Men jeg vil få vished, og det vil føre mig videre. Der er noget tid til, hvad jeg tænker egentlig er godt, for så kan jeg få alle tankerne med.

En ting er jo, at jeg til tider føler, jeg skal forsvare, at jeg har lyst til at få barn alene, og det er drønhårdt. For det er jo en lyst, der ikke kan forklares i detaljer. Jeg ved, at det er fordi, jeg gør det alene og spørgsmålene sikkert stilles i god mening. Men ingen kvinder i par skal forsvare deres lyst til børn så dybt, fordi det er det naturlige. Fair at der er mange ting, der skal vendes, og det er jo fedt også at have nogle at snakke med om alle mine tanker - og deres. Men kan ikke gøre det uden støtten også, som jeg  heldigvis har fra mange. Og den vil jo nok komme fra de sidste også i løbet af processen - det håber jeg i hvert fald.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar